Træningstilbud til alle

Klubben tilstræber at tilbyde træning for alle medlemmer og niveauer.

Træning deles generelt op i følgende kategorier:

  1. Seniortræning: Begynder/øvede
  2. Juniortræning
  3. Dametræning
  4. Divisiontræning

Seniortræning


Alle kan deltage i seniortræning, som er fortrinsvis for begyndere/let øvede, men alle er velkomne. Tidspunktet for træningen er ugentligt mandag fra september til april kl. 18.00-19. Det er gratis at deltage for medlemmer.

På nuværende tidspunkt er der åben deltagelse til træningen uden tilmelding, men det gør så også, at nogle dage er der mange spillere, og andre dage er der få spillere. Hver træning kan ses som separat, så man kan deltage når du finder tid til det. Træningsøvelserne tilpasses for de aktuelle niveauer og antal af deltagere. Træningsøvelser vil blive baseret på slagøvelser, rallies, diverse former for kampe med to og/eller flere deltagere.

Der vil normalt være 6 baner til rådighed for træningen. De aktuelle træningsdage kan ses i klubbens kalender.

John er ansvarlig træner, og kan kontakes ved spørgsmål . John er uddannet Træner 1 under Dsqf.

Juniortræning

Der tilbydes juniortræning, som en en god blanding af squash og leg. Aldersklassen er 8 – 15 år. 

Tilmelding og aldersfordeling vil være styrende for opbygningen.

Træningen foregår med 2 ugentlige trænings pas fra september til maj, hver mandag og onsdag, i tidsrummet fra kl. 17-18. Skoleferier er undtaget.

Træningsøvelserne tilpasses for de aktuelle niveauer og antal af deltagere. Træningsøvelser vil blive baseret på intro til squashspillet med forskellige slagøvelser, rallies, diverse former kampe med 2 og/eller flere deltagere. 

Det er også helt fint kun at træne med en af dagene, hvis du ikke har tid til mere, men ovenstående tilbud med flere træninger og spiltid, er en erkendelse af, at jo mere du spiller, jo bedre bliver du til at slå til bolden med de rette bevægelser på banen, og dermed en bedre spiller.

Der er ofte flere trænere hver gang, så dermed bliver der flere individuelle træningspas for hver enkelt spiller, med personlig træner.

Hvad lærer du?
– Hvordan du bevæger dig på banen.
– Hvordan du holder på ketcheren.
– Hvordan du bedst rammer bolden.
– Hvordan du bedst kan udnytte din makkers svagheder til din fordel!

Dametræning

Grundet variende tilslutning er dametræning pt. indstillet. Du er som kvinde selvfølgelig også meget velkommen til at deltage i den almindelige seniortræning. Er du interesseret i at høre mere om muligheder, så kontakt Linda, som er ansvarlig træner, og kan kontaktes ved spørgsmål. Linda er uddannet Træner 1 under Dsqf. 

Det kan desuden være en god idé at deltage i træningen, hvis man mangler en makker og gerne vil finde én på eget niveau. Linda matcher jer med passende modstandere.

Divisionstræning

Der arbejdes pt på at få organiseret målrettet træning til de spillere der repræsenterer klubben på divisionsholdene.

Esbjerg Squash Klub - Haraldsgade 41B - 6700 Esbjerg