Udskriv

Introduktion

26. marts 2011.

Squash er en ketchersport, som har ligheder med badminton og tennis. Men i modsætning til disse spil er modstanderen ikke placeret på den anden side af nettet. Spillerne bevæger sig side om side med hinanden. Man kan kun vinde point i egen serv, og bolden må kun ramme gulvet en gang.

Spillet begynder
Spillet begynder, ved at en af spillerne server. Serveren bestemmer selv, hvilken side han/hun vil starte fra. Men når serveren vinder et point, skal han/hun skifte til den anden side o.s.v.

For at serve korrekt, skal serveren have:

  • Mindst en fod indenfor serveboksen.
  • Spille bolden over servelinjen, direkte på frontvæggen.
  • Serve, så bolden ved første spring lander i modstanderens felt.

Rører bolden ved en linje, er bolden ugyldig, og serven er tabt. Serven kan foretages med underhåndsserv som i badminton, eller overhåndsserv som i tennis.

Spillets forløb
Spillerne kan enten tage bolden efter den springer (max. 1 gang) eller før den rammer gulvet (volleyslag). Bolden skal holdes under ud-linjen, der danner banens øverste ramme, og over frontpanelet. Alle bolde skal ramme frontvæggen i en boldveksel. Bolden må godt ramme sidevæggen først (boastslag), undtagen i serven.

Banen
Banen består af et trægulv og fire vægge. Netop banens udformning gør sporten så motionsgivende, idet gulvet og de fire vægge er i konstant brug. Væggene skal være helt glatte og hvide. Banemarkeringerne skal være røde og 5 cm brede. Banen afgrænses foroven af ud-linjen, som løber rundt på alle fire vægge.

Nederst på frontvæggen er der et panel, som er 48 cm højt. Under spillet må bolden ikke ramme panelet, ud-linjen eller derover. Servelinjens øverste kant er 1,83 m over gulvet. Markeringerne på gulvet er servefeltet og modtagefeltet. Hvis banen skal bruges til bl.a. spil på eliteplan, anbefales det, at gulvet er afhøvlet.

Scoring
Points scores af den der vinder duellen. Når serveren vinder en duel, scores et point; når modtageren vinder en duel, vindes et point.
En kamp skal spilles bedst af 3 eller 5 sæt som bestemt af turneringsledelsen. Hvert sæt spilles til 11 points, således at den spiller der først scorer 11 points, vinder sættet, man skal dog vinde sættet med min. 2 overskydende point, således at ved eks. á-10 vindes sættet først ved 12-10, forsætter á-point stillingen spilles der videre indtil en af spillerne har fået to overskydende point
Markøren skal kalde »game ball« for at tilkendegive at en af spillerne behøver ét point for at vinde sættet, eller »match ball« for at tilkendegive at en af spillerne mangler ét point for at vinde kampen.

Bolden er ikke god hvis:

  • Bolden rammer gulvet mere end 1 gang.
  • Bolden rammer frontpanelet.
  • Bolden rammer øverste linje eller udenfor.
  • Bolden ikke rammer frontvæggen.
  • Bolden rammes mere end en gang, d.v.s. skovles.

Serven



A slår bolden direkte på frontvæggen, over servelinjen og under ud-linjen, så bolden vil lande i B's modtagefelt. Bolden må ramme sidevæggen og bagvæggen, efter den har ramt frontvæggen.

Bevægelse på banen
Noget af det vigtigste i squash, hvis du vil spille godt, er at du kan bevæge dig på banen. Linjerne, der afgrænser servefelterne, danner et T. Dette T er det vigtigste  punkt på banen.  Den,  der behersker T'et, behersker spillet.

Du skal altid vende tilbage til T'et, efter at have slået til bolden. Du skal dog vide, at selvom det gælder om at beherske T'et er det ikke lovligt at "parkere" på T'et, og derved forhindre modstanderen i at komme frem til bolden.

Grunden til at T'et er den ideelle udgangsposition er, at du herfra med 2 til 3 skridt kan nå alle punkter på banen, og herfra er det let at vende tilbage til punktet efter fuldført slag. Hvis du står på T'et kan du nemt gå ud og bryde modspillerens slag, inden bolden når helt ned til baghjørnet. Prøv at slå sådan til bolden med dine returneringer, så bolden ender i et af de 4 hjørner. Modstanderen bliver derved tvunget væk fra T'et, således at du selv kan beherske spillet fra dette punkt.

Vis hensyn
Squashspillere skal bevæge sig tæt på hinanden. Derfor er det vigtigt, at spillerne håndterer ketcheren rigtigt. Man må ikke slå med strakt arm, og man må ikke foretage et stort horisontalt sving. Efter at du selv har slået til bolden, skal du så hurtigt som muligt give din modstander frit udsyn til bolden.

Du skal også give din modstander plads nok til at slå til bolden,  med  et  rimeligt bagsving  og  gennemsving.  Din modstander skal have mulighed for at slå bolden direkte til hele frontvæggen.

Let / Stroke



I forskellige situationer spiller man en ombold (Let bold), l denne situation har A slået en lang bold langs sidevæggen. Efter at have slået til bolden, flytter A sig sådan, at B kan komme til bolden. Men midtvejs mellem bolden og banens midte, kommer de i vejen for hinanden. (B kunne sandsynligvishave nået bolden), I denne situation spilles der en Let.

Her har B spillet bolden op til frontvæggen. A spiller en kort bold og prøver at flytte sig væk, så B har frit udsyn til bolden og kan komme direkte til den. Mellem banens midte og bolden kommer de i vejen for hinanden. B kunne have nået op til bolden, men ikke nødvendigvis have slået et vinderslag. A prøvede at flytte sig væk. I denne situation dømmes der en Let.

Her slår B til bolden og rammer A. Bolden var på vej til sidevæggen, men ville have ramt frontvæggen bagefter. Her spilles Let.
Hvis bolden ramte A i ankelen og ikke ville have nået til frontvæggen, er der No Let, og point til A.

B  har slået bolden forbi sig selv. A er klar til at slå til bolden direkte til frontvæggen.
B  er i trekanten mellem bolden og de 2 hjørner på frontvæggen. Derfor er A forhindret i at slå direkte til et hvilket som helst punkt på frontvæggen. Der dømmes Stroke (d.v.s. point) til A.
Kilde: Dsqf.dk

Læs mere om forstyrrelser »


Esbjerg Squash Klub   -   Haraldsgade 41B   -   6700 Esbjerg